|
Troldegalleriet ...Det er ikke fordi jeg sidder og fabrikerer trolde i de lange vinteraftener. Men Min moder og moster som begge har nået pensionist alderen er meget aktive på dette felt, og det er da blevet til nogle trolde.. Jeg vil prøve at lokke en arbejdsbeskrivelse ud af dem, og bringer den snarest på denne side ... |
Store Trold er en herre på ca 45 cm,s højde.. Han har horn i panden og en rigtig vilter frisure. Hovedet til trolden modelleres og alle ansigts trækkene formes.. Derefter skal det en tur i ovnen og hærdes godt og grundigt.. |
Her er en herre der ikke er helt så høj som store trold. Han har en højde på 40 cm og er også en af troldene med små horn i panden.. Troldenes hår er lavet af skindrester, så det er med at være kreativ. En trold har en hale, og halen er lavet af en lang piberenser lignende tingest og så en lille kvast. |
Her er det en sæsonpræget lille nisse troldemor med 2 børn. Hun er ikke så stor ca. 30 cm og børnene kun 10 cm. Men arbejdet er lige stort, da ansigtet stadig skal være detaljeret.. Her er man dog fri for at lave fødderne da de alle tre har træsko på. En lidt anderledes form for jule nisse pynt, men meget dekorativ.. |
Her er Troldemor. Hun bor hos mig og er ca 35 cm høj. Bemærk tøjet som er hjemmesyet troldetøj, alt lavet af stof rester. Læg også mærke til at troldemor har været på indkøb og har en kurv med æg over armen. Det er fuldstændig frit hvor avanceret man kan lave sin trold , men man siger at troldene afspejler det humør man er i når man laver dem... |
Troldefar bor også hjemme hos mig. Han er ca 38 cm. og en rigtig hyggelig smilende farmand. Han har lige hentet avisen og holder den højt hævet. Troldefar er meget detaljeret i ansigt, hænder og fødder. Men er nok ikke moderigtig da han er iklædt meget groft tøj. Men det gør ikke noget for han har udstråling... |
Troldepus er en rigtig troldeunge på ca 20 cm. Han er troldefar og troldemors barn. Han bor også hos mig. Frækt smilende og fuld af spilopper. Han har stjålet en pære i naboens have og er nu klar til at sætte tænderne i den. Han er også en rigtig dreng, med lapper på knæene. Som man kan se skal der ikke meget til for at give trolden det helt rigtige udseende i tøjet.. |
Her er troldemor, troldefar og lille troldpus samlet. da deres kroppe er bygget op over hønsetråd der er stoppet med vat kan de bøjes i de stillinger man ønsker det . På den måde kan man få familien sammensat i de situationer man ønsker det og der kan altid findes en plads til dem .. |