Til Indholdssiden

Til tips og tricks WORD

Til tips og tricks Win. XP

Til Tips og Tricks Outlook expres.

Til Internet Explorer 6.x

TIPS OG TRICKS

EDB ORD.

Som mine andre service sider er denne side også lavet for at hjælpe dig
  med eventuelle problemer på din vej gennem
 COMPUTERENS FORUNDERLIGE VERDEN
Nye ord vil komme til hen ad vejen, og siden vil blive opdateret løbende. alt på Tips og Tricks siderne  er samlet gennem Tipchannel  og Microsofts
betjenings manualer gennem længere tid.

Jeg vil samtidige anbefale dig at tilmelde dig TIPCHANNEL.DK
så får du løbende mails med gode  tips til din Computer.


Der arbejdes hele tiden på siden
----------------------------------------------------------------

TFT

TFT  Thin Film Transistor.
Forkortelsen TFT bruges hyppigst i forbindelse med LCD-skærme såsom skærme i bærbare computere og i forbindelse med fladskærme.
TFT-skærme benytter sig af LCD-teknologien (Liquid Crystal Display), hvor hvert billedpunkt (pixel) styres fra en til fire transistorer - Dette gør, at skærmene er 100% flimmerfrie og næsten helt fri for elektromagnetisk stråling.
TFT-skærme er såkaldt aktive matrix-skærme og har den bedste billedkvalitet modsat DSTN-skærme, som er passive matrix-skærme.
En almindelig computerskærm med et billedrør kalder for en CRT-skærm.

-----------------------------------------------------------------------

Spatiering

Spatiering  Justeringen af mellemrummet mellem to bogstaver, således at der bliver mere luft i mellemrummet mellem bogstaverne (udtrækning), og teksten fremstår på en æstetisk behagelig måde.
Det modsatte af spatiering kaldes knibning (sammentrækning).

---------------------------------------------------------------------

ROM

ROM (Read Only Memory) er den hukommelse i computeren der indeholder permanente oplysninger som computeren har brug for.
Der kan ikke skrives til, men kun læses fra ROM'en.

--------------------------------------------------------------------

Bus

Bus er et signalkredsløb til overførsel af data.
Bussen forbinder de forskellige komponenter i computeren, og på denne måde fremtræder de mange komponenter som en enhed - nemlig computeren.
Cpu'en har f.eks. sin egen bus.

--------------------------------------------------------------------

Boot Sector Infector

Boot Sector Infectors er en virus-type, der angriber og gemmer sig i boot sektoren, som er det specielle område på harddisken, der indeholder de instruktioner, der er nødvendige for at kunne starte computeren.
En Boot Sector Infector vil derfor blive aktiveret inden computerens anti-virus program.
Denne form for vira er en af de mest udbredte.

--------------------------------------------------------------------

Cache

Mellemlager, der anvendes til midlertidig opbevaring af data (buffer) mellem CPU'en* og den interne hukommelse.
Cache'en anvendes til opbevaring af en serie instruktioner, der indlæses fra
computerens normale hukommelse, og ligger parat til brug for processoren.
Fordelen er en hurtigere indlæsning i processoren end direkte fra den interne hukommelse.

Visse programmer bruger en del af harddisken som mellemlager - f.eks. Internet
Explorer gemmer bl.a. billederne fra de hjemmesider du tidligere har besøgt i et mellemlager, for hurtigere at kunne vise websiderne igen.

---------------------------------------------------------------------

CPU (Central Prosessing Unit).

Enhver computer er udstyret med en CPU (mikroprocessor).
CPU-chip'en er den hardware, der analyserer og udfører alle instruktioner, foruden at den varetager den overordnede kontrol i computeren.

-----------------------------------------------------------------------

Benchmark.

Benchmark test - standardiseret afprøvning af hard- og software's ydeevne, der tillader sammenligning af forskellige produkters kvaliteter.

---------------------------------------------------------------------

Mbps (megabit pr. sekund).

Mål for overførselshastighed, der angiver, hvor mange millioner bit der "transporteres" hvert sekund.
Det er den betegnelse, der blandt andet bruges om overførelseshastigheden ved modem'er, netværkskort.
Bemærk, at megabit pr. sekund skrives "Mbps".

-------------------------------------------------------------------------

Phishing

Et forholdsvis nyere begreb inden for Internet svindel.
Phishing vil sige, at en svindler forsøger at lokke kreditkortoplysninger fra folk.
 
Svindleren (Phisheren) udsender en stor mængde e-mails, hvor e-mailen gør modtagerne opmærksom på, at deres konto i løbet af få dage lukkes, hvis de ikke besøger en nærmere angivet hjemmeside, hvor modtageren skal indtaste sine kreditkortoplysninger på ny.
 
Svindleren (Phisheren) har f.eks. lavet en "falsk" hjemmeside, der udgiver sig for og til forveksling ligner en troværdig online forretning/bank eller lignende.

Ordet phishing, kan nærmest oversættes med at sætte fiskekroge ud, med forventning om at kun få fisk bider på.

----------------------------------------------------------------------------

Plug-in

Plug-in er et programmodul, som er udviklet til at fungere sammen med andre programmer, f.eks. Adobe Photoshop.
Programmodulet tilfører de oprindelige programmer særlige tillægsfunktioner, der udvider dem med nye kommandoer og dermed øget funktionalitet.

--------------------------------------------------------------------------

Co-processor

Co-processor En ekstra processor, der hjælper hovedprocessoren med særlige opgaver, som f.eks. grafik og matematik.
Operationstiden nedsættes betragteligt ved billedbehandling og matematiske opgaver.

-----------------------------------------------------------------------------

Spim

Spim. Begrebet "spim" dækker over uønsket elektronisk reklame sendt via Instant Messenger-programmer (IM), såsom chat-programmet MSN Messenger.

Kan skrives både som "spim" og "spIM"
.

-------------------------------------------------------------------------

SSL

SSL Secure Sockets Layer.

Secure Sockets Layer er en protokol (et sæt regler) som udviklet af Netscape til brug for udveksling af følsomme oplysninger via Internettet ved, at oplysningerne overføres krypteret.
SSL understøttes af de fleste browsere, som f.eks. Internet Explorer.
Kryptering gør det sikkert at overføre oplysninger - f.eks. kreditkortoplysninger m.v.

---------------------------------------------------------------------------

Kryptering

Kryptering er omformning af klartekst (dvs. både tekst og data), således at informationerne ikke er umiddelbart forståeligt for uindviede.
Før informationerne igen kan forstås, skal de omformes (dekrypteres).

------------------------------------------------------------------------

Vektor-grafik

Vektor-grafik er grafik bestående af vektorer, der repræsenterer linjer mellem punkter.
Grafikken kan forstørres eller formindskes, uden at det får indflydelse på kvaliteten - i modsætning til bitmap grafik, som består af pixler (enkeltpunkter)
.

-------------------------------------------------------------------------

Exploit-kode

Exploit-kode En kode, der er lige til at bruge/udnytte.
Begrebet "Exploit-kode" ses ofte i forbindelse med virus.
Så snart en virusskribent opdager f.eks. et sikkerhedshul i et styresystem, lægger hun/han ofte en "klar til brug"-kode (exploit-kode) ud på Internettet til fri benyttelse for andre virusskribenter

--------------------------------------------------------------------------


Heuristik

Heuristik: En særlig metode til at løse problemer, der ikke uden videre kan løses.
Begrebet heuristik bruges i forbindelse med softwareprogrammer.
Heuristik er et sæt instrukser, der fortæller, at computeren skal gætte så godt den kan.

F.eks. et antivirusprogram indeholder en række profiler over kendte vira. For at forbedre beskyttelsen af brugeren benytter antivirusprogrammet sig af den heuristiske metode til at afgøre, om en given fil er virusinficeret med en ny virus som programmet p.t. ikke har en antivirusprofil på - f.eks. en ny virus i udbrud.

--------------------------------------------------------------------------------

Hotspot

Et hotspot er et opkoblingspunkt (knudepunkt) til trådløst netværk (WLAN)* som brugere af f.eks. bærbare computere kan koble sig på. - F.eks. kan en rejsende i en lufthavn koble sig på Internettet med en bredbåndsforbindelse.

----------------------------------------------------------------------------------

WLAN
 
Et trådløst lokalnetværk (Wireless local area network), hvor data overføres normalt via radiosignaler eller infrarødt lys.

------------------------------------------------------------------------------------

Dupleks

Dupleks. Overførsel af data- og telekommunikation enten i begge retninger samtidigt (fuld dupleks), eller i begge retninger, men kun én vej ad gangen (halv dupleks
).

--------------------------------------------------------------------------------------

M2M

M2M er en af de forkortelser/begreber, der med tiden har fået en ny betydning.
I dag dækker forkortelsen/begrebet over "machine-to-machine" (Fra maskine til maskine) og bruges ofte i forbindelse med trådløs kommunikation i mellem computere.
Har tidligere haft følgende betydninger;
"man-to-machine"/"machine-to-man", "mobile-to-machine"/"machine-to-mobile"

 

-----------------------------------------------------------------------------------

Ethernet

Ordet "Ethernet" dækker en standard i forbindelse med et lokalt netværk (LAN).

Et typisk Ethernet-netværk er en række computere og tilsluttede enheder f.eks. fælles printer, der er forbundet indbyrdes via kabler.
Der findes flere hastigheder på et Ethernet.
Alle betegnes efter hastigheden af bits (En bit er lig med tallet 0 eller 1) der kan overføres via netværket.
10 Mbps (Million bit/pr. sekund) og 100 Mbps Ethernet er de mest almindelige, men der findes også Gbps (Milliard bit/pr. sekund) Ethernet, og inden længe kan der forventes yderligere en 10 Gbps version.

Der bruges også Ethernet i trådløse lokale netværk (Trådløs LAN).

---------------------------------------------------------------------------------------

Til Toppen af siden